tirsdag den 4. september 2012

4/9-12 Godt naboskab giver grobund for gode boller!

I går gav vores kære underbo Vivi os en opskrift på "snurrebrød med frø" samt en pakke økologiske hørfrø.

I dag kvitterede vi med en omgang friskbagte boller, der ankom lige til eftermiddagskaffen.

De var faktisk fantastisk vellykkede og opskriften er helt klart godkendt som et sundt og velsmagende bidrag til madpakker og hyggestunder.

En særlig kvalitet ved bollerne er at de formår at være saftige, selvom der ikke er tilføjet nogen former for fedtstof.

Hermed udmærker bollerne sig også i forhold til tidligere fedtfri fuldkorns boller som Cirkeline har forsøgt sig med og som Jonas har måttet tygge sig igennem, til trods for deres noget stenhårde konsistens.

Opskriften driller lidt, den gider desværre ikke at blive drejet så den vender rigtigt. Derfor må vi bede vores ærede publikum om enten at forsøge sig med at rotere skærmen 90 grader mod urets retning eller at rotere hovedet 90 grader med uret retning :b

Ingen kommentarer:

Send en kommentar